Claude har fået 7 nye opdateringer og er nu en del mindre “chatbot” og mere arbejdsinfrastruktur.

Vi bevæger vi os mod en arbejdsform, hvor AI kan indgå i længere processer, dele opgaver op, arbejde i flere spor og tilpasse sin indsats efter opgavens tyngde.

Det ændrer også, hvad du som bruger skal være god til.

Hvis alle får adgang til stærkere modeller, bliver fordelen ikke bare at kende den nyeste funktion, men at forstå, hvordan funktionen passer ind i en reel arbejdsgang.

1. Claude Opus er opgraderet til 4.8

Claude Opus er blevet opgraderet til 4.8.
Det betyder bedre performance på komplekse opgaver, større projekter og agentisk arbejde, hvor modellen skal holde overblik over flere trin.

Mange AI-opgaver fejler ikke, fordi modellen ikke kan skrive en tekst, lave en analyse eller foreslå en struktur, men fordi opgaven er dårligt rammesat, for stor, uklar eller mangler et kvalitetstjek undervejs.

Her hjælper en lidt stærkere model. Du skal dog stadig kunne definere opgaven, give den kontekst og vurdere kvaliteten af outputtet.

2. Effort control fuldfører AI-arbejdet mere grundigt

Med effort control kan du vælge, hvor grundigt Claude skal arbejde med en opgave.
Det er en lille funktion, der gør en forskel, da det ikke er alle opgaver, der fortjener samme dybde.

Nogle gange skal du bare hurtigt videre. Du skal bruge en formulering, en variation, en kort opsummering eller et første bud. Andre gange arbejder du med noget, hvor det er dyrt at tænke for hurtigt.

Strategi, research, analyse, kode, beslutningsoplæg eller komplekse dokumenter, hvor kvaliteten ikke ligger i første svar, men i ræsonnementet bag.

Effort control gør det tydeligere, at AI-brug også handler om vurdering.

Du skal kunne se forskel på en opgave, der kræver tempo, og en opgave, der kræver modstand.

3. Claude for Small Business gør AI mere relevant for de mindre teams

Claude for Small Business er bygget til mindre virksomheder, hvor folk ofte sidder med mange roller og få hænder.

Mange mindre virksomheder har ikke brug for store AI-strategier, tunge implementeringsprogrammer og lange governance-dokumenter som første skridt.

De har brug for hjælp til den konkrete hverdag. Det kan være salg, marketing, kundeservice, analyse, drift, ledelse eller forretningsudvikling.

Det er en måde at få mere kapacitet ind i hverdagen.

4. Du får et højere forbrug ‘usage’ i Claude Code, Claude Cowork og Claude Design

Anthropic øger også kapaciteten i Claude Code, Co-work og Design.

Mere usage betyder noget, når AI ikke længere kun bruges til små enkeltopgaver.

Hvis du arbejder med større projekter, længere arbejdssessioner og mere komplekse flows, bliver kapacitet hurtigt en reel begrænsning.

Det gælder især, når AI bruges til research, struktur, tekst, kode, analyse, design og sparring i samme proces. Mere usage gør det lettere at arbejde længere og mere sammenhængende.

Det peger igen på den samme udvikling. AI bliver bliver et samlet arbejdsrum, du bliver i.

5. Agent view giver bedre overblik over flere spor

Agent view i Claude Code gør det lettere at holde overblik over agenter og opgaver, der kører samtidig.

Du skriver ikke bare én enkelt prompt, men koordinerer i flere spor.

Det kan være research i ét spor, analyse i et andet og kvalitetstjek i et tredje.

Her bliver brugerens rolle også en anden. Du er ikke kun den, der bestiller et output.

Du bliver den, der designer processen, følger fremdriften og vurderer, hvor der skal gribes ind. Det er en mere operationel måde at bruge AI på.

6. Dynamic workflows deler store opgaver op

Dynamic workflows i Claude Code gør det muligt for Claude at dele store opgaver op i flere parallelle arbejdsspor som research.

Analyse, udkast, kode eller kvalitetstjek. Det betyder, at AI nu designer processen frem mod outputtet og i stedet for at spørge “kan du skrive det her?”, bliver spørgsmålet snarere:

Hvordan skal arbejdet organiseres, så vi får et bedre resultat?

Hvilke spor skal køre parallelt?

Hvad skal undersøges først?

Hvor skal der være menneskelig vurdering?

Hvornår er et udkast godt nok til at gå videre?

Hvad skal kvalitetstjekkes, før det sendes ud?

Det er her, AI-arbejde begynder at ligne reel projektledelse.

Bare med en god model, der er aktiv medspiller i arbejdet.

7. Plugins i chat gør Claude mere specialiseret

Plugins i chat betyder, at Claude bliver mere specialiseret. Det er muligt at koble værktøjer, fagligheder og processer tættere på det konkrete arbejde.

Vi skal ikke undervurdere udviklingen. Selvom opdateringerne kan opfattes som produktnyheder, mere usage, nye plugins og flere funktioner i Claude Code.

Så er Claude nu i højere grad et sted, du bygger arbejdsgange omkring.

Jeg bruger selv NotebookLM og kombinerer med Claude i mit workflow, når jeg arbejder med større projekter, cases og strategier. Det deler jeg mere om snart.

Keep Reading